lørdag den 23. april 2011

Et akut behov for en sommerhat

Lige pludselig skinnede solen jo på T's lille halvskaldede hoved, så der måtte arbejdes hurtigt. Alle sommerhatte i gemmerne var blomstrede og selvom T er svært glad for lilla ;), gik det nok ikke.

Det er en let omskrivning af en EG sommerhat, for jeg tænkte, at den bølgede kant nok lige var over the top for en dreng. Den er syet i et enkelt lag chambrey. Overvejer om skyggen skal syes i 2 lag stof næste gang eller om den så bliver for tøset eller sydvestagtig...spørgsmålet er måske om sådan en hat overhovedet kan blive bare lidt mandig?



T har affundet sig med sin skæbne som hattebærer - efter at have optrådt med at tage hatten af 100 gange og nu er de blevet gode venner:).

onsdag den 6. april 2011

Hæklet suttesnor

Så har jeg endelig fået lavet noget færdig :)
Sigrid har fået en mani med at smide hendes sut ud af klapvognen, når vi er på tur.... Det er efterhånden pænt dyrt i sutter ( da vi ikke har de billige sutter, som NOGEN købte på tilbud i Kvickly, uden at informere os andre om dette knald tilbud:)

Jeg har hæklet snoren ligesom nøglesnoren til Søs. Her er det lavet med 4 luftmasker og så forsætter man til den er lang nok.

I stedet for en klemme til at sætte i tøjet. har jeg lavet en ring, som så sættes igennem den strop som er i Sigrids lomme, og så trækkes hele snoren igennem.


Jeg har også hæklet en ring til at sætte om sutte "dutten", man kunne evt også købe en gummiring, Men det virker godt med en hæklet ring.

Se hvor fin hun er med ny suttesnor :)

mandag den 4. april 2011

Mon det bliver færdigt i april?





Der er stadig omkring 14 nøgler garn tilbage...

Nye huer

Laura ønskede sig en hue som sin mors. For at gøre huen mindre gik jeg en størrelse ned i hæklenål og fik strammet kanten godt ind tilsidst. Resultatet blev desværre, at den ikke kunne klemmes på hendes hoved. Mellemste søster kunne bedre klemme sig i den, men den passede faktisk lillebror allerbedst. Desværre er pink ikke hans yndlingsfarve (selvom han godt kan lide lilla ;).
Nu er huen flyttet ned til kusinen.

Heldigvis tager sådan en hue ikke mere end et par timer at hækle, så nu er der hæklet en hue mere. Problemet er så bare, at nu er det for varmt til sådan en hue og så klør den altså...