mandag den 27. juni 2011

Nyt tøj til brækket arm

Laura har været indblandet i en solo-armgangs-ulykke og har derfor den ene arm i gips.



(det er Klara uden gipsarm :)


Det kræver lidt kreativ tænkning, når vi kommer til påklædning. Men nu er hun sendt på lejr standsmæssigt påklædt.




Man kunne indvende, at det ikke var nødvendigt med en blomst på ryggen, men altså... når jeg nu var igang. Og så må vi klippe hul til den anden arm, når den engang bliver frigivet igen.

Rie

søndag den 26. juni 2011

Hjemmelavet hæklegave til Søs fødselsdag :)



Søs skulle selvfølgelig have en hjemmelavet fødselsdagsgave, og jeg fandt på noget, som hun ikke vidste, at hun manglede helt vildt meget.
Det er naturligvis en hæklet kurveserviet ;)
Den var meget nem at hækle 3 stangmasker, 1 luftmaske osv. til den er ca.30 cm. Det var lige til at holde ud.


Sigrid meldt sig frivilligt til at testen om servietten var god at putte på :)

Suttesnor med star stiches



Så har jeg fulgt søs opskrift på star stiches, og hæklet en suttesnor.
Jeg har sat en elastik i som holder sutten fast.


Sigrid har prøvet den.
Hun var nu ikke så vild med at have den til at sidde fast i trøjen, så hun blev ved med at rykke den af :)

onsdag den 8. juni 2011

Sommerbukser

Så fik Hr. T endelig sommerbukser. Det skulle faktisk bare have været super nemme bukser uden detaljer, men det greb om sig, gjorde det. Og det var nok godt nok, det gjorde det ;).

(og så var det godt at have Kristin på sidelinjen, når jeg overvejede at springe over, hvor gærdet var lavest :).




Mønster er et gammelt fund i min mappe. Jeg brugte det vist også til Laura i sin tid. Stof er fra Stof og Stil. Der er lidt polyester i, men tilgengæld kostede en meter 25,-

Rie

tirsdag den 7. juni 2011

Fødselsdagskjolen

Laura har ønsket sig en gul kjole til sin fødselsdag - og den skulle syes af hendes mor. Sådan et ønske må man jo efterkomme :).



Mønster er fra Minikrea og hedder noget med Empire. Stof er fra Stof2000.

Det er en kjole, der er hurtigt syet - og det kan vi godt lide:).

Rie